Nordiske cross mesterskabAf Thomas Skytte - Opdateret d. 08/11-2009Danske mænd og svenske kvinder dominerer nordiske cross mesterskab Danmark gjorde i lørdags rent bord i mændenes 9 km nordiske cross mesterskab i den sydvestlige by Perniö i Finland.
Det var et tæt løb mellem de 12 mænd i førergruppen. Den danske trio bestående af Morten Munkholm, Andreas Bueno og Henrik Them skilte sig sidst i løbet ud fra resten af feltet og gik efter guldet.
Morten Munkholm vandt løbet i 26:18 kun 1 sekund foran Andreas Bueno, og forskellen var den samme til tredjepladsen Henrik Them.
Danmark vandt således suverænt i holdkonkurrencen foran Sverige på andenpladsen og Finland på tredjepladsen.
Det var til stor overraskelse, at kvindernes 7,5 km løb blev vundet af svenske Ulrika Johansson. Kun europæiske juniormester Karoline Bjerkeli Grövdal fra Norge kunne følge med Johansson fra starten. Med kun 1 km tilbage rykkede Johansson fra den store favorit Grövdal og kom 6 sekunder før i mål i tiden 26:23. Danske Maria Sig Møller kom efterfølgende ind og fik bronze.
Det rakte desværre kun til en dansk tredje plads indenfor kvindernes holdkonkurrence, hvor Sverige gik med guldet kun 3 points foran Norge, der fik sølv.
Forholdene var vanskelige i Perniö på grund af en temmelig tung sne, der var faldet fredag. I alt 1000 kg salt blev spredt på ruten, hvilket gjorde den nogenlunde til at løbe på. Temperaturen var omkring 2-3 grader.
Kilde: www.iaaf.org |