Alt om løb og løbetræning

Nupo slankekur versus almindelig slankekur

Loebesiden.dk har testet et af markedes mest populære slankeprodukter af, Nupo, og lavet sammenlignet med en almindelig slankekur bestående af naturlige fødevarer

 
Vægten har stor betydning for løbetempoet. Jo mindre man vejer, desto højere tempo kan man groft sagt løbe med. Som tommelfingerregel siger man, at der kan spares ca. 2 minutter for hvert kilo vægttab (fedt) på et marathon. Har man lidt for meget på sidebenene, er der altså rigtig meget at hente på at tabe dette. Det var i den forbindelse oplagt at afprøve et af de i øjeblikket mest anvendte slankeprodukter i Danmark, Nupo, og sammenligne det med en slankekur bestående af naturlige madvarer. Formålet med testen var at finde ud af, om Nupo var en brugbar løsning og i så fald, hvilke fordele og ulemper der var ved den i forhold til den almindelige slankekur.
 
I testen indgik 3 forsøgspersoner, der hver gennemførte 2x30 dage med hhv. en Nupo-kur og en almindelig slankekur. Testperson 1 og 2 startede med Nupo og sluttede af med den almindelige slankekur, hvorimod testperson 3 gjorde det modsatte. Begge diæter blev gennemført med ca. 1500 kcal per dag svarende til ca. ½ kg vægttab per uge. Slankekurene lignede så vidt muligt hinanden for ikke at skabe for mange ubekendte faktorer. Alle testpersoner var lettere overvægtige med 10-15 kg og var normalt aktive dvs. trænede 2-3 gange løb eller fitness om ugen og cyklede eller gik til og fra arbejde. Ingen af personerne foretog væsentlige ændringer i deres aktivitetsmønstre under testforløbet.
 

Nupo-kuren

Efter Nupos anbefalinger var det ikke hensigtsmæssigt, at kuren udelukkende bestod af deres kosttilskud. Produkterne skulle blot supplere kosten og gøre det nemmere at overholde den daglige energiration. Den daglige kostsammensætning var bygget op således:
 
Morgen: 1 Nupo færdigdrik (211 Kcal)
Formiddag: 1 banan, 1 æble og 35 g. mandler (336 Kcal)
Frokost: 1 Nupo bar (228 Kcal)
Eftermiddag: 1 Nupo snack bar (99 Kcal)
Aftensmad: fx. Kylling m. sauterede grøntsager og ris (512 Kcal)
Aften snack: Knækbrød m. ost eller magert kødpålæg (133 Kcal)
 
I alt ca. 1500 kcal/dag 
 

Den almindelige kur:

I den almindelige kur blev lagt vægt på ekstra mange grøntsager for at mindske energitætheden i måltiderne.
 
Morgen: 50 g müsli og 100 g yogurt (249 Kcal)
Formiddag: 1 banan, 1 æble og 35 g. mandler (336 Kcal)
Frokost: fx. 200 g broccoli, 100 gulerod, 1 skive rugbrød, 150 g makrel i tomat el.lign.  (238 Kcal)
Eftermiddag: 1 banan (65 Kcal)
Aftensmad: fx. Kylling m. sauterede grøntsager og ris (512 Kcal)
Aften snack: Knækbrød m. ost eller magert kødpålæg (133 Kcal)
 
I alt ca. 1500 kcal/dag
 

Resultatet af slankekurene:

For at sikre en nogenlunde pålidelig sammenligning af resultaterne, blev testpersonerne før og efter hver kur vejet og scannet for fedtprocent for at undgå for store upræcisheder i målingen. Det opgivet vægttab er baseret på tabt fedt og ikke væske eller muskelvæv.
 
Resultat af de to kure var ikke uventet nogenlunde identiske dog med en smule højere vægttab under Nupo kuren:
 
  Nupo slankekur Almindelig slankekur
Testperson 1 3,1 kg 2,7 kg
Testperson 2 2,2 kg 2,5 kg
Testperson 3 3,9 kg 2,2 kg
 
 

Sammenligning af de to slankekure

Efter interview med de 3 testpersoner om forløbet med de to slankekure, konkluderede vi følgende fordele og ulemper ved de to diæter: 
 

Fordele ved Nupo slankekuren:

Nupo kuren har den klare fordel, at den er nemmere at adminstrere og få passet ind i en travl hverdag. Produkterne er nøje energiafmålt er klar til at indtage uden at bruge tid på tilberedningen. Faktisk fik alle testpersoner mærkbart mere tid i deres daglige tidskema under Nupo forløbet. Som resultat af den faste dosering kom personerne ikke til at overspise ubevidst. Desuden gav produkterne en rimelig mæthedsfornemmelse.

Ulemper ved Nupo slankekuren:
Produkterne er umiddelbart meget søde og virker mere som slik end som egentlige mad produkter. Har man ikke en sød tand, kan dette blive noget trættende i længden, idet både morgenmad, frokost og et mellemmåltid bestod af de søde produkter. Derudover er produkterne er ikke helt billige.
 
Fordele ved den almindelige slankekur:
Den almindelige kur gav den bedste mæthedsfornemmelse og var både billig velsmagende. To af testpersonerne mente desuden, at den almindelige slankekur gav dem mere energi i hverdagen. Personer syntes også, at det var en fordel at kunne variere kurens indhold efter lyst, så længe der blev holdt øje med det samlet energiregnskab. Det gjorde den på sigt mere interessant og udholdelig.
 
Ulemper ved den almindelige slankekur:
Sammenlignet med Nupo kuren tog det noget ekstra tid at tilberede måltiderne. Specielt frokosten kunne være lidt bøvlet kombineret med arbejde. Det var dog ikke noget, der havde en afgørende betydning. Derimod havde visse af testpersonerne til tider problemer med at dosere portionerne. Specielt under morgentravlheden kunne der komme lidt ekstra i skålen, hvis indholdet ikke forinden var blevet vejet. Det var faktisk ikke lige altid, der blev talt ordentlig op, hvilket kan være grunden til vægttabsforskellen mellem de to diæter. Desuden fandt Testpersonerne det noget besværligt, når menuen skulle varieres, idet hver eneste kalorie skulle tælles op. 

 

Konklusion

En kur som Nupo er en nem, effektiv og succefuld slankekur, hvis man har en travlt hverdag og ikke har tid til at veje og tilberede al sin mad. Under en længerevarende kur kan det dog anbefales at skifte over til en slankekur bestående af naturlige fødevarer med de besværligheder, det måtte medføre, da Nupo kuren kan blive noget trættende i længden og desuden koster en del. Selvom Nupo har tilsat vitaminer og mineraler til bl.a. drikken og måltidsbaren, kan man forestille sig, at kuren rent nærringsmæssigt ikke er sund at være på i meget lang tid af gangen.
Loebesiden giver Nupo 4 ud af 5 stjerner for en god og brugbar slankekur.
 
Der kan læses mere om Nupos produkter på www.nupo.dk.

 

Illustreret Videnskab Historie
VIDEN OM LØB
Begynder guide
Pulstræning
Løbetræning
Løbeteknik
Krop & træning
Kost & ernæring
Maraton guide
ARTIKLER
Forskning
Kost & ernæring
Begivenheder
Styrketræning
Træningsteori
Anmeldelser
Kendte løbere
BEREGNINGER
Løbetider
Nyttige formler
Pulstræning
Kondital & iltoptagelse
Vægttab & tid
BMI - body mass index
Energibalance
Aldersgradueret tider
Energiforbrug ved løb
Fedtprocent
Flere beregninger
FORUM
Løbetræning
Løbehistorier
Begyndere
Orienteringsløb & terrænløb
Motionsløb
Maraton & halvmaraton
Ekstremløb
Kost & ernæring
Løbeudstyr
Skader & geoptræning
Køb & salg
Diverse
MEDIER
Copenhagen Marathon (2012)
Copenhagen Marathon (2011)
Nike Marathontest 3 (2011)
Copenhagen Halvmarathon (2010)
Nykreditløbet (2010)
Copenhagen Marathon (2010)
Nike Marathontest 1 (2010)
MINI Havneløb (2009)
Änglemark Aftenløb (2009)
Copenhagen Athletics Games (2009)
Adecco Strandparkløb (2009)
LINKS
Generelt
Eliteløbere
Løbeblogs
Organisationer
Løbeklubber - Sjælland
Løbeklubber - Jylland
Løbeklubber - Fyn
Løbeklubber - Bornholm
Løbeklubber - Hele Danmark
COPYRIGHT © 2008-2012 LOEBESIDEN.DK KONTAKT  OM OS