Loebesiden.dk • Vis emne - Om fysioterapeut Per Øllgaard

Om fysioterapeut Per Øllgaard

Spørg fysioterapeut Per Øllgaard om skader og smerter i forbindelse med løb.

Re: Om fysioterapeut Per Øllgaard

Indlægaf Per Øllgaard » man 18 jan, 2016 12:10

Hej Kasper

Når løbestilen ændres fra hællanding til mellem/forfodslanding øges belastningen på achillessenen, svangsenen, forfoden og inderste skinnebensmuskel. Så derfor skal omlægningen foregå meget forsigtigt. Det kan tage ½- et helt år at styrke senevævet. Og når der tillige skiftes til flade løbesko er dette også helt uvant for bentøjet.
Achillesseneskader opstår oftest ved hurtigt løb, bakkeløb og forfodsløb i flade sko.
Jeg vil råde dig til at løbe langsomt og lande på hælen (10-12mm drop) indtil din achillessene er ordenligt genoptrænet. Og her er de langsomme trinøvelser altså ikke nok. Der bør lægges en genoptræningsplan over 3-4 mdr. hvor belastningen øges over tid.
Med venlig hilsen

Fysioterapeut
Per Øllgaard
Fysioterapeutisk specialklinik for løbere
Preislers Plads 14
8800 Viborg
tlf: 24606766
http://www.perollgaard.dk (http://www.perollgaard.dk)
perollgaard@live.dk
http://www.facebook.com/perollgaard (http://www.facebook.com/perollgaard)
Per Øllgaard
 
Indlæg: 282
Tilmeldt: tirs 29 jan, 2013 13:20

Re: Om fysioterapeut Per Øllgaard

Indlægaf Frederiks10 » tors 21 jan, 2016 21:19

Tak for svar Per.

Lige kort, så kan jeg forstå på tidligere indlæg at du (Per) ikke er så begejstret for blokader. Jeg vil høre om du kort kan beskrive for mig hvorfor det er en dårlig idé med blokader? Jeg har som tidligere skrevet, fået konstateret ødem omkring tilhæftningen til adductornes (de forenede rami). Jeg er blevet tilbudt en blokade med ultralyd af en specialist, og er blevet gjort bekendt med at træningsmængden ikke må sættes op, selvom smerter måske kortvarig forsvinder. Ødelægger blokaden noget i musklen/senen?
Mål 2017: 5k: <16.30 | 10k: <35.00 | HMT: <1.17 | MT: <2.45
PR: 5k: 16.48 (okt16) | 10k: 35.42 (mar17-AT) | HMT: 1.15 (sep17) | MT: 2.42 (okt17)
Kondital (nov11): 65,2 (5540 ml/min)
Frederiks10
 
Indlæg: 496
Tilmeldt: tirs 13 apr, 2010 21:33

Re: Om fysioterapeut Per Øllgaard

Indlægaf Per Øllgaard » man 25 jan, 2016 18:06

Hej Frederiks10

Har tidl skrevet en artikel om blokader. Den kommer her:

Kortisonindsprøjtning - for og imod
Tålmodighed kan komme på prøve når din løbeskade ikke vil forsvinde. Måske venter der en vigtig konkurrence eller et marathonløb forude, og træningen er gået i stå. Du mærker frustrationen og panikken begynder at brede sig. Du har brug for en behandling, der kan fjerne dine smerter her og nu, så du hurtigt kan komme tilbage til din træning. Og nu er du blevet anbefalet at få indsprøjtet kortison lokalt, der hvor du har ondt. Men tvivlen er over dig. Er det en god ide?
Hvad er kortison?
Kortison er en steroid hormontype som findes naturligt i kroppen. Den produceres i binyrerne (binyrebarken) og produktionen øges typisk ved stress. Kortison undertrykker stoffer i kroppen som er ansvarlig for inflammation, altså er kortison et vigtigt hormon ved opheling af vævsskader.

Læger kan supplere kortison ved indsprøjtning (blokade) lokalt, typisk i seneskeder, slimsække eller direkte ind i et led. Her anvendes ofte Kenalog som er et syntestisk præparat, men med samme virkning som kortison.
Ved indsprøjtning af stoffet mangedobles den antiinflammatoriske proces og ophelingsperioden får et boost.
Så, hvorfor ikke sige ja til en behandling der kan fixe din løbeskade på rekordtid?
Bivirkninger
Kortison som indsprøjtning, og som tillæg til kroppens egen kortisonproduktion, kan have en skadelig effekt på vævet. Det er dokumenteret at en unaturlig stor dosering af kortison kan forårsage omfattende svækkelser af sener og beskadige ledbrusken.
Tilført Kortison ved achillesenebetændelse er mistænkt for at være årsager til at achillesenen springer.
I en indsprøjtning er der udover kortisonen også et smertestillende præparat som lokalt bedøver dine smerter med virkning i et par uger. Derfor opleves der typisk en umiddelbar god effekt af blokaden da smerten ikke opleves. Men det er falsk tryghed. Du er stadig skadet, men uden at have ondt. Når den smertestillende medicin er ude af kroppen efter et par uger, vender smerten tilbage, og i mange tilfælde i forøget styrke fordi du ikke havde smerten til at sætte grænser for dig.
Det sundeste er at lade din egen kortisonproduktion bestemme tempoet når din skade skal opheles.
Du bør derfor ikke lade dig friste til at få lagt en blokade for at vinde tid.
Seneskader skal styrkes ved genoptræning. Herved rustes senen til at kunne modstå belastningen ved løbetræning.
Ved indsprøjtning af kortison svækkes senen og der er stor risiko for at skaden vender tilbage.
Jeg har set flere tilfælde af løbere der har fået kortisonindsprøjtninger helt op til 8 gange for samme seneskade, hvor der ikke er ordineret genoptræning.

Hvornår er kortisonindsprøjtning en god ide

I tilfælde, hvor din egen kortisonproduktion er nedsat kan det være en god behandling at få tilført kortison. Der er visse gigtsygdomme som påvirker hormonproduktionen og her kan det også være nødvendigt med medicinsk behandling.
Ved bursit (betændelse i slimsæk) er kortisonindsprøjtning som lægges rigtigt en uskadelig behandling, og den kan fjerne hævelsen i slimsækken med det samme. Men for lægen kræver det god rutine at ramme rigtigt. Derfor er en ultralydsscanner et unikt hjælpemiddel til at navigere rigtigt.
Hvis indsprøjtningen ikke rammer rigtigt skades det raske væv.

Vælg den sunde løsning
Tænk på kortisonindsprøjtning som en behandling der kun bør anvendes til gigtsygdomme eller slimsæksbetændelse. I stort set alle andre tilfælde er genoptræning en bedre løsning.

Kortisonindsprøjtning har flere navne:
• blokade
• binyrebarkhormon indsprøjtning
• steroid indsprøjtning/injektion.
• kortison indsprøjtning/injektion
alle betegnelser for det samme.
Med venlig hilsen

Fysioterapeut
Per Øllgaard
Fysioterapeutisk specialklinik for løbere
Preislers Plads 14
8800 Viborg
tlf: 24606766
http://www.perollgaard.dk (http://www.perollgaard.dk)
perollgaard@live.dk
http://www.facebook.com/perollgaard (http://www.facebook.com/perollgaard)
Per Øllgaard
 
Indlæg: 282
Tilmeldt: tirs 29 jan, 2013 13:20

Re: Om fysioterapeut Per Øllgaard

Indlægaf greylock » tors 28 jan, 2016 11:58

Jeg døjer med at jeg kan få ondt (være øm) over hoften/balden. Det sidder nærmest på siden ud for armen og i bæltehøjde.

Jeg har været ved lægen med det for nogle måneder siden, og han sagde at det ikke var et problem med hoften, men formentlig nogle muskler, der sad i klemme.

Jeg skulle lige se tiden an, og ellers ville han foreslå en fysioterapeut. Smerten forsvandt, men kom igen for ca. en uge siden efter en kort løbetur.

Jeg mærkede ikke rigtig noget under turen, men specielt dagen efter var jeg meget øm. Det aftog for hver dag der gik, og i går tog jeg en lille tur for at se om det var ok.

Mærkede ikke noget undervejs, men igen da jeg kom hjem var der lidt ømhed. Om morgenen efter var jeg temmelig øm igen.

Jeg har prøvet at massere det lidt, og synes godt jeg kan mærke at højre side og venstre side føles ret forskellig.

Jeg overvejer kraftigt en tid hos en fysioterapeut - men kan du kaste lidt lys over hvad det skyldes, og om jeg eventuelt også selv kan gøre noget forebyggende?
greylock
 
Indlæg: 34
Tilmeldt: søn 01 jul, 2012 16:38

Re: Om fysioterapeut Per Øllgaard

Indlægaf Per Øllgaard » man 01 feb, 2016 11:56

Hej Greylock

Jeg skal prøve at guide dig ved hjælp af nedenstående:
Hele hoftepartiet er afhængig af et velfungerende stabiliserende muskelarbejde på ydersiden af hoften. Det drejer sig primært om en enkel muskel (m. gluteus medius), som sørger for at hoften ikke skrider ud til siden i landings- og standfasen under både gang og løb. Denne muskel klarer stort set hele det stabiliserende arbejde, og er - trods sin størrelse - ekstrem stærk.

Alligevel er overbelastning af musklen en ret almindelig løbeskade, som oftest ses hos kvinder. Særligt hvis du løber med forkert teknik og er instabil "sidder ned " i landingen, er risikoen for at få problemer i hoften større

Er din hoften instabil med for lidt udholdende styrke i muskulaturen, øges også risikoen for at irritere en slimsæk (bursa) på ydersiden af hoften pga. for meget friktion. Netop det som du selv har en mistanke om. Behandlingen af dette er pause fra løb i 10 dage, og du kan med fordel give is af 10min, 2x dagligt.

På ydersiden af hoften er der et stort bredt senebånd (tractus iliotibialis) som dannes af den store ballemuskel gluteus maximus og tensor på siden af hoften. Hvis senen er meget stram kan det resultere i en ydre springhofte, hvor senen strammer op over knoglefremspringet trocantor major. Dette frembringer en klikkende lyd eller et smæld, hver gang senen glider hen over knoglen.
Så, hvis du mærker en sene der smutter eller klikker er det massiv udspænding af senen der skal hjælpe dig.

Men vigtigst er at du begynder at styrke musklen på hoftens yderside. Lig på siden og løft benet strakt og så langt bagud som muligt op mod loftet. Gentag 3x 20 dagligt.
Med venlig hilsen

Fysioterapeut
Per Øllgaard
Fysioterapeutisk specialklinik for løbere
Preislers Plads 14
8800 Viborg
tlf: 24606766
http://www.perollgaard.dk (http://www.perollgaard.dk)
perollgaard@live.dk
http://www.facebook.com/perollgaard (http://www.facebook.com/perollgaard)
Per Øllgaard
 
Indlæg: 282
Tilmeldt: tirs 29 jan, 2013 13:20

Re: Om fysioterapeut Per Øllgaard

Indlægaf greylock » man 01 feb, 2016 22:02

Hej Per

Tak for svar. Det giver god mening for mig. Jeg har også tidligere haft det, hvor jeg holdt en længere pause, og begge gange er det kommet i forbindelse med noget trailløb (sidste gang i en del sne), så det kan jo nemt være en uhensigtsmæssig løbestil i nogle tilfælde.

Jeg mærker ingen for form for klik eller smæld.

Er det korrekt forstået at styrkeøvelsen ligner noget i retning af dette?.

https://www.youtube.com/watch?v=K7y_TnADXS4 (https://www.youtube.com/watch?v=K7y_TnADXS4)
greylock
 
Indlæg: 34
Tilmeldt: søn 01 jul, 2012 16:38

Re: Om fysioterapeut Per Øllgaard

Indlægaf Per Øllgaard » tirs 02 feb, 2016 12:48

Hej Greylock

Lige nøjagtig..
Med venlig hilsen

Fysioterapeut
Per Øllgaard
Fysioterapeutisk specialklinik for løbere
Preislers Plads 14
8800 Viborg
tlf: 24606766
http://www.perollgaard.dk (http://www.perollgaard.dk)
perollgaard@live.dk
http://www.facebook.com/perollgaard (http://www.facebook.com/perollgaard)
Per Øllgaard
 
Indlæg: 282
Tilmeldt: tirs 29 jan, 2013 13:20

Re: Om fysioterapeut Per Øllgaard

Indlægaf Rasmussen94 » søn 07 feb, 2016 02:20

Hej Per

Jeg har desværre været så uheldig at vride om på foden i forbindelse med noget fodbold torsdag d. 28 januar. Fredag morgen gjorde det ondt at gå på foden, men det blev hurtigt fint. Jeg kunne ikke løbe på den i starten, men brugte istedet en cross trainer. Jeg har nu løbet et par gange på den uden smerter, men den er stadig hævet på indersiden omkring knysten

Jeg kan mærke lidt til den i dagligdagen, men ikke det store. Dog går den ondt hvis jeg enten strækker den mod tæerne, meget lidt hvis jeg vipper den indad, men gør ret ondt hvis jeg vipper den opad eller lægger vægt på den mens jeg "vælter" udad, således at de inderste ledbånd strækkes.

Jeg har holdt mig fra fodbold siden, men ville lige høre dit input i forhold til hvornår jeg kan begynde med det igen, uden at de vride der evt. vil komme vil skade den. Jeg kan som sagt løbe fine ture på den uden det gør ondt, men den er stadig hævet her 10 dage efter. Er der noget jeg skal være særlig opmærksom på?

På Forhånd tak

/ Nicklas
PR:
1 km: 3.24 (September, 2016)
Cooper test: 2.975 meter (August, 2016)
5 km: 21.00 (DHL stafet, August 2016)
10 km: omkring 47.30 (2015)
21,1 km: 1:47:28 (Cph Half, 2016)
Rasmussen94
 
Indlæg: 20
Tilmeldt: tirs 10 nov, 2015 15:24
Geografisk sted: Vallensbæk

Re: Om fysioterapeut Per Øllgaard

Indlægaf pollerunner » man 08 feb, 2016 09:00

Hej Per
Den er gal med mit knæ. Det er begyndt at knække sammen når jeg sætter igang. Der er en kortvarig smerte i lårmusklen ca 5 cm over knæet. Det er kommet meget hurtigt med enkle knæk under 3 løbeture, men er nu også begyndt at drile i hverdagen. Hvad kan det være og hvordan komme jeg over det.
Mvh Poul Erik
pollerunner
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: tors 16 aug, 2012 20:03

Re: Om fysioterapeut Per Øllgaard

Indlægaf caso » tors 11 feb, 2016 11:11

Hej Per

Jeg har døjet med en skade i min højre fod igennem ret lang tid efterhånden. Jeg håber du kan hjælpe mig med at komme videre på den ene eller anden måde.

I efteråret 2014 begyndte jeg at få smerter i på indersiden af højre fod, efter løbetræning. Jeg tog det ikke alvorligt og regnede med at det var et forbigående fænomen. Efter nogen måneder med tiltagende smerter hvor jeg holdt kortere træningspauser en gang imellem, kunne jeg dårligt gå om morgenen før der kom lidt gang i foden.

I starten af 2015 tog jeg mig så sammen og gik til lægen. Diagnosen var svangsenebetændelse. Lægens råd var at lave tung styrketræning af lægmusklen, med et håndklæde under træerne, så svangsenen blev strakt ud. I øvrigt holde en uges pause og så begynde løbetræningen igen stille og roligt. Jeg fulgte lægens råd, og der var bedring i svangsenen. Jeg vil sige at smerterne aftog ca. 50% over et par måneder, men så skete der ikke rigtigt mere.

Efter ca. et halvt år gik jeg til en akupunktør som jeg havde fået anbefalet. Efter 3 måneders behandling havde jeg ikke længere smerter i hælen, og jeg sluttede behandlingen. Jeg havde dog svage forbigående smerter i forfoden og i ydersiden af foden efter løb.

Jeg har holdt lidt igen med træningen hen over vinteren for at se om ikke smerterne kunne forsvinde. De har dog været nogenlunde uændrede. For 2½ uge siden var jeg ude og løbe en kort tur på 5 km, hvor den fik fuld gas. Som altid var der ingen smerter så længe foden var varm. De dukker først op når den bliver kold igen, på samme måde som ved svangsenebetændelsen. Siden den tur er smerterne dog ikke forsvundet igen. De er klart værst når foden er kold, om morgenen osv. Jeg har ikke løbet siden, men prøver med noget cykling i stedet, for ikke at miste for meget af formen.

Smerterne sidder i stort set hele forfoden og på ydersiden af foden. Det gør ondt hvis jeg masserer oven på foden, det gør ondt hvis jeg bøjer tæerne bag over og det gør ondt hvis jeg trykker midt under foden.

Har du nogen bud på hvad det kan være og hvad jeg bør gøre?

Venlig hilsen Carsten
caso
 
Indlæg: 2
Tilmeldt: ons 26 jun, 2013 08:30
Geografisk sted: Viborg

ForegåendeNæste

Tilbage til Spørg fysioterapeuten

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst

cron