Loebesiden.dk • Vis emne - Overbelastet svang / Plantar fasciitis /hælspore

Overbelastet svang / Plantar fasciitis /hælspore

Spørg fysioterapeut Per Øllgaard om skader og smerter i forbindelse med løb.

Overbelastet svang / Plantar fasciitis /hælspore

Indlægaf CharlotteWN » tirs 08 okt, 2013 14:20

Hej Per

Jeg vil hører om du kan hjælpe mig. Jeg har læst et indlæg, hvor du skriver om en facitis plantaris pind – og jeg tænker, at det måske var noget som kunne hjælpe mig – nu må vi se, hvad du skriver, når du har læst min historie – jeg ved ikke om du har behov for at vide det hele – men håber at du kan skimme det som er overflødigt.

Ifølge en fod specialist jeg har været hos, har jeg en overbelastet svang – også kaldet Plantar fasciitis eller nogen gange hælspore selvom det vist ikke er helt det samme. Den opstod for 2 måneder siden – er ikke blevet meget bedre, selvom jeg efterhånden har prøvet en del.

* Første købte jeg et par siliconindlæg efter råd fra min læge – det var uden held

* Så var jeg 10 dage på noget gigtmedicin samtidig med, at jeg holdt 3 ugers pause fra løb – igen uden held – det gjorde slet ikke nogen forskel på nær de 10 dage, hvor gigtmedicinen og virkede som smertestillende. Dvs. det gjorde ondt hele tiden.

* Så var jeg hos en fod specialist, som sagde, at det var Plantar fasciitis, og sådan var det – jeg kunne Google nogle øvelser, og så kunne jeg ellers komme igen om 6 md, hvis jeg forsat har ondt.

* Det svar ville jeg så ikke acceptere, så købte jeg indlæg i mine løbesko (Formthotics formstøbte indlæg), og begyndte at lave nogle øvelser for at styrke min svang – jeg står på en trappe kun med tæerne og så hæve mig op og sænke foden langsomt 10 gange 3 gange dagligt og strækker herefter achillessenen – dette virker som om det gør en forskel, men jeg har kun været i gang i 3 uger, så der er endnu ikke den helt store forskel. Nu har jeg dog morgener, hvor jeg kan stå op uden, at det gør ondt – især, hvis jeg lige gør lidt morgengymnastik med mine ankler inden jeg står op, og i det store hele gør det ikke lige så ondt mere.

* Jeg har fået akupunktur 4 gange hos min egen læge, men synes ikke, at det gør den store forskel. Han har så anbefalet mig selv at prøve akupressur, som letter ”trykket” når foden gør ondt.

Min strategi de sidste 3 uger har været at lave mine øvelser, og så prøve mig forsigtig frem med løb og hver gang jeg har løbet, så putte is på svangen. Jeg prøver at se, hvad min fod kan holde til uden, at den gør ondt næste dag. Sagen er, at det ikke gør ondt at løbe, så jeg kan ikke stoppe inden jeg overbelaster den – jeg ved det først dagen efter – eller om aftenen, hvis jeg løber om morgen. Jeg er nu oppe og løbe 7 km @7:00 uden at det gør ondt. Jeg havde en søndag, hvor jeg prøvede at løbe 5km@ 6:41 – og det hævnede sig næste dag – og i søndags løb jeg 8 km @7:16 i skoven uden at putte is på efterfølgende – og det hævnede sig om aften og i går, hvor jeg havde temmelig ondt, men allerede i dag er min fod ok igen. Ud af dette har jeg konkluderet, at så længe jeg løber langsomt og husker is efter løb, så går det indtil videre. Men min ”tilstand” ændrer sig som sådan ikke, hvilket jeg jo gerne vil have den til.

Du lige får også lige min løbehistorie:

Jeg er begynderløber fra foråret (slut marts), og jeg har aldrig nogensinde løbet før – og har kun dyrket meget begrænset sport/motion de sidste 10-12 år. Tidligere har jeg været konkurrencesvømmer. Jeg startede på et begynder hold i den lokale løbeklub, hvor vi startede helt fra bunden med at skiftevis løbe og gå.

Der var 3 hold, hvor jeg løb på det med middeltempo, hvilket jeg godt kunne følge med til, men jeg var tit en af dem som lå bagerst, og efter at jeg har fået pulsur kunne jeg se, at jeg stort set altid lå over 85% af min max puls, hvilket jo også indikere, at jeg laver noget :).
Min hvilepuls er 45, og det maximale jeg har haft min puls oppe på er 192 – har aldrig fået lavet en rigtig max puls, så måske er den højere. Vores snit tider til begyndertræningen har været omkring 6:50 -7:10 i snit pr km. Selve begyndertræningen gik godt, havde lidt ond i lysken, men det gik over ved at løbe lidt for mig selv = langsommere.

Efter at selve begyndertræningen stoppede, har jeg løbet sammen med nogle af de andre ”middel-løbere”, men hver gang har jeg skulle presse mig selv rent tempomæssigt. Hver gang jeg var blevet 5 sek hurtigere pr km, var de andre også blevet 5 sek hurtigere. Generelt har vi løbet omkring 5 km @6:25 – 6:35.

Efter sommerferien løb jeg en morgen tur på 8,5 km alene @6:37, hvilket var min længste tur på det tidspunkt. Om aften fik jeg så ondt i hælen. Efter snak med min læge købte jeg et par siliconindlæg (som skrevet tidligere) – og så løb jeg 10 km @6:42 (men undervejs var vi også nede og løbe et par km @6:20) en uge efter og så fik rigtig ondt i hælen dagen efter – og så gik jeg i gang med det som er beskrevet først i indlægget.

Ham som lavede min indlæg til mine løbesko mener, at det er min hastighed og ikke længden af mit løb som er problemet – og ud fra mine forsøg/historik, tror jeg at han har ret.

Mit mål er VM i halvmaraton til marts, så jeg vil jo rigtig gerne holde mig i gang – og meget gerne få mere og mere længde på. Det er vigtigst for mig at gennemfører – ikke tiden selvom jeg jo gerne ville løbe hurtigere end nu, hvis muligt for min fod. For at nå mit mål vil det jo være rart, at min fod blev helt symptomfri, så jeg også kan begynde at sætte lidt tempo på. Under alle omstændigheder er det irriterende at den hele tiden kan mærkes.

Hvis du har tid/mulighed for et forslag vil jeg være glad.

Hilsen Charlotte
CharlotteWN
 
Indlæg: 18
Tilmeldt: fre 14 jun, 2013 20:08

Re: Overbelastet svang / Plantar fasciitis /hælspore

Indlægaf DV8again » tirs 08 okt, 2013 16:29

Hej

Jeg synes du skulle tage og aflægge Posemanden en visit - så du kan få din løbestil på plads. Der kan være overvejende sansynlighed for at dine skader skyldes manglende/forkert teknik.

Han har også et par gode grundøvelser du kan lære af.

Mvh

Keld
*******************************************************
Mand 45år fra Brønshøj. 193 cm og 83 kilo.
MT (2013) 3:09 Berlin
HM (2013) 1:27:44 BT Halvmarathon
5k (2013) 19:06 GPS
10k (2013) 39:35 GPS
15k (2013) 1:02:08 GPS
http://www.endomondo.com/profile/41259 (http://www.endomondo.com/profile/41259)
Mål marathon 2013 sub 3:10 NÅET!
*******************************************************
DV8again
 
Indlæg: 40
Tilmeldt: man 26 nov, 2012 13:48

Re: Overbelastet svang / Plantar fasciitis /hælspore

Indlægaf Per Øllgaard » tirs 08 okt, 2013 17:02

Hej Charlotte.

Og tak for din detaljerede beskrivelse.
Historikken i din skade er meget typisk. Igangsætningsbesvær, stivhed og smerte efter løb og især morgenen efter.
Jeg kan læse at du gentagne gange har fået behandling for dine symptomer, men uden den helt store effekt.
Jeg tror du har ret i, at det er facitis plantaris. Og det kan være en meget svær diagnose at behandle.
Men den FP pind du omtaler har jeg udviklet til at selvbehandle senen. Og det er meget effektfuldt.
Men det kræver dog at du får instruktion i at bruge den rigtigt. Det kan selvfølgelig være svært at komme forbi, hvis du bor langt væk fra Viborg.
Men jeg tror det er det eneste der virkelig kan hjælpe dig. Og Poserunning er absolut ikke løsningen da svangsenen belastes væsenligt mere end ved hællanding. Så det er med sikkerhed ikke din teknik der fejler noget. Facitis plantaris kan ramme alle, men løbere som ændrer løbestil til mellem- eller forfodslanding er ekstra udsatte.
Du bør holde løbepause indtil du ikke har smerter om morgenen, og husk at løbe langsomt.
Med venlig hilsen

Fysioterapeut
Per Øllgaard
Fysioterapeutisk specialklinik for løbere
Preislers Plads 14
8800 Viborg
tlf: 24606766
http://www.perollgaard.dk (http://www.perollgaard.dk)
perollgaard@live.dk
http://www.facebook.com/perollgaard (http://www.facebook.com/perollgaard)
Per Øllgaard
 
Indlæg: 282
Tilmeldt: tirs 29 jan, 2013 13:20

Re: Overbelastet svang / Plantar fasciitis /hælspore

Indlægaf CharlotteWN » tirs 08 okt, 2013 18:25

Hej Per

Tak for dit svar. Jeg vil rigtig gerne prøve din FP pind, men jeg bor på Sjælland. Er det noget med, at du også er i Hedehusene en gang imellem? For selvom jeg er villig til RIGTIG meget for at få styr på min fod, så er der noget langt til Viborg :)

På forhånd tak.

Hilsen Charlotte
CharlotteWN
 
Indlæg: 18
Tilmeldt: fre 14 jun, 2013 20:08

Re: Overbelastet svang / Plantar fasciitis /hælspore

Indlægaf CharlotteWN » tirs 08 okt, 2013 18:37

PS. Kan du forklare mig forskellen på en overbelastet svang, Plantar fasciitis og hælspore? Jeg har ikke helt forstået forskellen (hvis der er nogen) og synes heller ikke, at jeg kan Google mig frem til det.

Igen på forhånd tak.

Charlotte
CharlotteWN
 
Indlæg: 18
Tilmeldt: fre 14 jun, 2013 20:08

Re: Overbelastet svang / Plantar fasciitis /hælspore

Indlægaf GamleKnudsen » tirs 08 okt, 2013 21:28

Svangsenebetændelse er plantar fascitiis. Hælspore er det, som en svangsenebetændelse kan udvikle sig til, hvis man er uheldig.

Svangsenen(længdebuen) hæfter på hælbenet, derfor er det på hælbenet, du mærker smerten.

En hælspore er en lille kalkudvækst, som kan opstå på hælbenet. Den kan ses på et røntgenbillede, hvis den altså er der. desværre er det sådan, at det er meget tilfældigt, hvem som får hælsporen, og hvem som ikke får den.
½-marathon: 1.05.45, 5000m: 14.19,35, E-løb: 40.15
GamleKnudsen
 
Indlæg: 210
Tilmeldt: lør 09 jan, 2010 12:16

Re: Overbelastet svang / Plantar fasciitis /hælspore

Indlægaf Per Øllgaard » ons 09 okt, 2013 10:03

Hej Charlotte

Jeg er i Hedehusene i uge 43, men er ikke 100% sikker på, hvilken dag.
Med venlig hilsen

Fysioterapeut
Per Øllgaard
Fysioterapeutisk specialklinik for løbere
Preislers Plads 14
8800 Viborg
tlf: 24606766
http://www.perollgaard.dk (http://www.perollgaard.dk)
perollgaard@live.dk
http://www.facebook.com/perollgaard (http://www.facebook.com/perollgaard)
Per Øllgaard
 
Indlæg: 282
Tilmeldt: tirs 29 jan, 2013 13:20

Re: Overbelastet svang / Plantar fasciitis /hælspore

Indlægaf CharlotteWN » ons 09 okt, 2013 11:21

Hej Per

Jeg sender dig lige en mail direkte.

Hilsen Charlotte
CharlotteWN
 
Indlæg: 18
Tilmeldt: fre 14 jun, 2013 20:08

Re: Overbelastet svang / Plantar fasciitis /hælspore

Indlægaf solbakken » tors 27 feb, 2014 21:06

Hej Charlotte

Jeg er lige begyndt og få ondt i hælen, og det lyder som der er plantar fasciitis.
Jeg vil lige høre om det har hjulpet med den behandling du har fået/selv gjort

Mvh
Allan
solbakken
 
Indlæg: 16
Tilmeldt: fre 01 okt, 2010 10:54

Re: Overbelastet svang / Plantar fasciitis /hælspore

Indlægaf CharlotteWN » lør 01 mar, 2014 10:13

Hej Allan

Ja - Per Øllgaard hjalp mig rigtig godt. Jeg brugte FP pinden i ca 1½ måned samtidig med en øvelse som gjorde achillessenen mere fleksibel, hvorved svangsenen fik mere "plads" /ikke blev strukket/belastet så meget. Det er især denne øvelse som jeg har været glad for - og jeg bruger den forsat, hver gang min fod "rør på sig".

Øvelsen går ud på følgende: Stå med flad fod så langt væk fra en væg som muligt samtidig med, at du kan bukke i knæet og rører væggen med knæet - det er vigtigt, at hælen er i gulvet hele tiden. Du skal kunne mærke et stræk i achillessenen - buk og stræk benene så du laver 35 stræk af achillessenen - gør dette 3 gange dagligt - eller oftere, hvis der er behov for det. Håber, at det giver mening - det er lidt svært at beskrive.

Endvidere er jeg begyndt at løbe langsommere, da jeg fik at vide, at fart men ikke længde på turen også kunne være et problem. Jeg taper også min fod når jeg løber over 7 km. Dette er måske ikke helt nødvendigt mere, men jeg vil så gerne gennemfører VM uden problemer, så jeg føler "rather safe than sorry" princippet.

Nu er alle jo forskellige, så det er nok en god ide at få en professionel til at se på det - jeg kan helt sikkert anbefale Per Øllgaard - han var alle pengene værd i min verden.

God bedring

Hilsen Charlotte
CharlotteWN
 
Indlæg: 18
Tilmeldt: fre 14 jun, 2013 20:08

Næste

Tilbage til Spørg fysioterapeuten

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 1 gæst