Alt om løb og løbetræning

Berlin Vs Frankfurt

Debat om alt hvad der hører til marathon og halvmarathon

Berlin Vs Frankfurt

Indlægaf Ejaas » man 19 sep, 2016 22:27

Jeg sidder og ligger planer for 2017. Har hørt så meget godt om Berlin Marathon der jo er kæmpe stort, men kan også se at en del af de hurtige løbere fra Danmark i år vælger Frankfurt istedet.
Hvad skal jeg vælge og hvorfor?
Satser på 2 x marathon næste år, hvilket bliver 3. + 4. forsøg på distancen. Jeg er ret fokuseret på at løbe en god tid, så det har høj prioritet: Men andre indspark modtages også med kyshånd :-)
PR 5000 m.: 15:43 (juni 2016 ). 10 km: 31:58 (marts 2016) HMT: 1.12:39 (juni 2016) MT: 2:33:12 (april 2016).
Følg mig på Instagram: Instagram.com/larsejaas
Ejaas
 
Indlæg: 285
Tilmeldt: lør 27 okt, 2012 09:25

Re: Berlin Vs Frankfurt

Indlægaf micsen » tirs 20 sep, 2016 09:32

Hvad Berlin og Frankfurt angår, vil jeg mene det 'bare' er et spørgsmål om hvilket af dem man vælger at løbe først :) . Berlin har lodtrækning for alle, der ikke kan dokumentere en MT tid på under 2.45 (fast runner). Fast runners kan såvidt jeg har forstået købe startnummer udenom lodtrækningen. Jeg har selv deltaget i lodtrækningen 3 år i træk uden held, hvilket dog ikke afholder mig fra at skrive mig på listen igen.
Berlin er et kongeløb, der i min optik ift. organisering, rute, og publikumstøtte er noget af det største.
Frankfurt kender jeg ikke personligt, men betegnes af mange som en mindre udgave af Berlin - med den fordel, at der ikke er lodtrækning til startnumre. Det er bestemt et løb der kommer i min egen løbskalender indenfor et par år. Frankfurt skulle efter sigende have nogle smalle passager, hvilket dog ikke burde være relevant for sub3 løbere.
PR: 5k:20.14(gps '16); 10k: 41.57 ('16); HMT: 1.30.27 ('16); MT: 3.11.58 ('17)
Mål '17: 5k:sub20; MT: 3.10
Løb 2016: CphMT, CphHalf, AmsterdamMT, MarineCorpsMT, Holger DanskeMT
Løb 2017: CphMT, Berlin MT
Brugeravatar
micsen
 
Indlæg: 269
Tilmeldt: man 11 jul, 2011 21:41

Re: Berlin Vs Frankfurt

Indlægaf endnu en løber » tirs 20 sep, 2016 10:35

Jeg har løbet Berlin tre gange, men har Frankfurt til gode.
Har dog kun hørt positivt om det.
Et par overvejelser kunne være:

Tidspunktet:
Fungerer det godt for dig at toppe mængdemæssigt i sommeren (ferien?) eller foretrækker du de lidt køligere temperaturer?
Berlin har mere sikkert løbevejr i slut september, vurderet ud fra de seneste fem år.

Pace:
Kig evt på tidligere resultatlister og se hvilket løb, der har flest løbere på din forventede sluttid.
Jeg synes, det var en kæmpe fordel sidst jeg løb i Berlin, at der næsten hele vejen var små grupper at hægte sig på eller sigte efter.
PR 5000m: 16:51 / 10km: 34:13 / HMT: 1:18 / MT: 2:38
endnu en løber
 
Indlæg: 664
Tilmeldt: man 13 jun, 2011 13:46
Geografisk sted: Storkøbenhavn

Re: Berlin Vs Frankfurt

Indlægaf Casper » tirs 20 sep, 2016 12:19

Hej Ejaas

Har løbet Berlin for en del år tilbage (vistnok i 2009) og 2*Frankfurt (2014 og 2015); Berlins kvaliteter er vist ikke nødvendige at opridse :ugeek:
Frankfurt er også et super løb: Det er godt organiseret og ruten er meget flad - tror største stigninger er et par små motorvejsbroer; der er enkelte passager med lidt brosten og lidt sving i starten og slutningen. Nogle synes at der er nogle lidt kedelige lange passager undervejs, men personligt er det ikke noget der har betydet noget for mig. Afslutningen i Messehalle - den er der ikke mange der kan hamle op med :shock: :D
Vejrmæssigt - tja det er jo altid en joker, men de sidste to år har været fint løbevejr.
Jeg tager i hvert fald til Frankfurt for 3.gang i år :)

De bedste hilsner
Casper
Mål: 5km 17.59; 10km 35.59; mt sub 2.47
PR: 5km 18.13 (jun 13); 10.000m: 37.01 (okt 14); 10km: 37.13 (apr 2014); 15km 56.34 (feb '14) HM 1.19.08 (marts '14); M 2.47.02 (maj 2014)
Casper
 
Indlæg: 991
Tilmeldt: søn 24 apr, 2011 09:44

Re: Berlin Vs Frankfurt

Indlægaf Ejaas » søn 25 sep, 2016 20:57

Hmmm... Jeg er godt nok stadig noget usikker? Frankfurt ligger umiddelbart bedre på året, men tænker Berlin er et større løb og en større oplevelse!?

Hmmmm.... I forhold til startnummer tænker jeg ikke det er så svært at få start for en hurtigere løber som mig i Berlin, så det er umiddelbart ikke så afgørende.

Tænker også selv at placeringen på kalenderen bliver det afgørende... tilbage til tænkeboks: Skal helt klart til at se nærmere på hvor mange løbere der kommer i mål lige under 2:30 :D
PR 5000 m.: 15:43 (juni 2016 ). 10 km: 31:58 (marts 2016) HMT: 1.12:39 (juni 2016) MT: 2:33:12 (april 2016).
Følg mig på Instagram: Instagram.com/larsejaas
Ejaas
 
Indlæg: 285
Tilmeldt: lør 27 okt, 2012 09:25

Re: Berlin Vs Frankfurt

Indlægaf Defender » tors 29 sep, 2016 10:23

Jeg har løbet både Berlin og Frankfurt 5-7 gange og ville absolut hellere vælge Frankfurt igen, hvis jeg skulle løbe et vigtigt løb.

Ja, Berlin er både historisk, kulturelt og masse-/mængdemæssigt et større løb end Frankfurt. Men Frankfurt er altså ikke et lille løb, og byen har bestemt også sine ting at byde på, hvis man gerne vil noget mere end blot at løbe.

Ruterne er lige gode. Det giver ikke mening at argumentere for andet, når de bedste kenyanere kan løbe lige så hurtigt i Frankfurt, som de kan i Berlin, til trods for at der næppe er brugt samme antal millioner på at rekruttere så bredt et felt af verdens bedste løbere. Herudover er min egen feeds-on opfattelse også, at de to ruter er lige hurtige. Omend der sikkert har været lidt småændringer, er hovedtrækkene de samme, som da jeg løb mine bedste løb de respektive steder. Og jeg har faktisk identiske tider her (2:19.37 vs 2:19.27).

Tætheden af feltet under 2:30 kan være forskellig. Men jeg tror, forskellen har været større for år tilbage, end den er nu. Jeg har haft løbere til start i Frankfurt både i 2014 og 2015, som har ligget lige over/under 2:30, og de har haft rigtig gode grupper at følges med begge gange.

Hvad der trækker ned i Berlin er for mig den udtalte trængsel, gåafstand og heraf afledt ventetid alle steder. Både før og efter løbet er der sort af mennesker, og man må gå rimelig langt for at komme af med sit tøj og frem til sin startboks + tilsvarende den anden vej, når man kommer i mål. Vil man ikke af med en pose, kan der dog spares tid/vej.

I Frankfurt er alting så utroligt nemt og tilgængeligt til trods for, at der også er mange mennesker. Og her kan man helt sikkert også få et hotel, der ligger tættere på start.

Vejrmæssigt vil jeg sige, at ud fra de i alt 12-14 gange, jeg har været de to steder, kan det ikke udledes, at det ene skulle være bedre end det andet. Man kan være uheldig begge steder, men de fleste gange er det godt.

Sidste gode argument. Der er temmelig stor forskel på startgebyret. Og i Frankfurt kan man nærmest vente til dagen før med at tilmelde sig, hvis man vil.
Søren Rasmussen - LØBECOACH:SR - https://www.facebook.com/loebecoach.sr
PR: 3.000=8.26 >> 5.000=14.43 >> 10.000=29.48 >> 15k=45.50 >> ½M=1:06.25 >> M=2:18.32
Defender
 
Indlæg: 512
Tilmeldt: tors 08 mar, 2012 10:29
Geografisk sted: Viborg

Re: Berlin Vs Frankfurt

Indlægaf djjemo » tors 29 sep, 2016 10:45

Jeg er ikke enig med dine konklusioner Søren. Jeg har dog kun løbet disse løb een gang hver, men til gengæld i 2015 og 2016. Frankfurt's rute er betydeligt smallere og har skarpere sving og flere buler. Desuden har Frankfurt et RØVsygt industriområde på ruten med nogle kedelige motorvejsramper UDEN skyggen af publikum der ikke er i Berlin. Ydermere er starten decideret kaotisk uden egentlige grupper når det kommer til stykket for alle andre end topløbere som du var så her har du nok ikke set problemet. Berlin er stort og det er ikke kun skidt. Jeg kan ikke se problemet i at man skal gå lidt. Sket ikke. Her kan man fx også varme op ved siden af start og 5-10 min inden start komme ind i sin boks varm og klar. Det kan man ikke i Frankfurt, tværtimod. Jeg synes generelt at du er alt for pragmatisk i din holdninger. Det er ikke altid at djævlen ikke ligger i detaljen. Uanset hvordan du vender og drejer det så er Frankfurt mindre og der vil værre færre 2:30-løbere. Desuden er der indført kvalifikationskrav i Berlin der har medført en del hurtige løbere kommet med uden om lotteriet.
PR MT: 2:40
djjemo
 
Indlæg: 369
Tilmeldt: fre 17 maj, 2013 22:19
Geografisk sted: København

Re: Berlin Vs Frankfurt

Indlægaf Ejaas » tors 29 sep, 2016 15:02

Super lækkert at der kommer så mange gode indspark - det sætter jeg VIRKELIG pris på!

Jeg tror det bliver Frankfurt - er simpelthen kommet så langt i mine overvejelser, at det der vejer tungest for mig er placeringen i kalenderen: Og her passer det mig bare bedst med Frankfurt - så kan det være at jeg tager Berlin en anden gang :-)
PR 5000 m.: 15:43 (juni 2016 ). 10 km: 31:58 (marts 2016) HMT: 1.12:39 (juni 2016) MT: 2:33:12 (april 2016).
Følg mig på Instagram: Instagram.com/larsejaas
Ejaas
 
Indlæg: 285
Tilmeldt: lør 27 okt, 2012 09:25

Re: Berlin Vs Frankfurt

Indlægaf Defender » søn 02 okt, 2016 23:39

@djjemo,

Jeg har selv løbet både i Berlin og i Frankfurt flere gange inden for de seneste 3-5 år og er helt bekendt med, hvordan ruteforløbene er også i dag. Herudover har jeg som nævnt også haft nogle af de hurtige løbere, som jeg træner, til start inden for de aller seneste år. Fra dem har jeg også modtaget input.

Tidsmæssigt har jeg deltaget i nævnte løb som både 2-, 3-, 4- og 5 timers-løber. Så jeg ved også, hvordan tætheden er i feltet.

Den negative beskrivelse af Frankfurt, som du deler her, modsvarer ikke min egen og heller ikke de øvrige løbere, jeg har kendskab til, og som har løbet begge steder.

Jeg vil fastholde overfor andre, der læser med, at Frankfurt er et fremragende alternativ til Berlin. I mine øjne et bedre alternativ på nogle områder, og på andre knap så godt. Men høj klasse uanset hvad.
Søren Rasmussen - LØBECOACH:SR - https://www.facebook.com/loebecoach.sr
PR: 3.000=8.26 >> 5.000=14.43 >> 10.000=29.48 >> 15k=45.50 >> ½M=1:06.25 >> M=2:18.32
Defender
 
Indlæg: 512
Tilmeldt: tors 08 mar, 2012 10:29
Geografisk sted: Viborg


Tilbage til Marathon & halvmaraton

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 5 gæster

cron
[phpBB Debug] PHP Notice: in file /includes/session.php on line 990: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /cache/tpl_prosilver_overall_header.html.php:131)
[phpBB Debug] PHP Notice: in file /includes/session.php on line 990: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /cache/tpl_prosilver_overall_header.html.php:131)
[phpBB Debug] PHP Notice: in file /includes/session.php on line 990: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /cache/tpl_prosilver_overall_header.html.php:131)
VIDEN OM LØB
Begynder guide
Pulstræning
Løbetræning
Løbeteknik
Krop & træning
Kost & ernæring
Maraton guide
ARTIKLER
Forskning
Kost & ernæring
Begivenheder
Styrketræning
Træningsteori
Anmeldelser
Kendte løbere
BEREGNINGER
Løbetider
Nyttige formler
Pulstræning
Kondital & iltoptagelse
Vægttab & tid
BMI - body mass index
Energibalance
Aldersgradueret tider
Energiforbrug ved løb
Fedtprocent
Flere beregninger
FORUM
Løbetræning
Løbehistorier
Begyndere
Orienteringsløb & terrænløb
Motionsløb
Maraton & halvmaraton
Ekstremløb
Kost & ernæring
Løbeudstyr
Skader & geoptræning
Køb & salg
Diverse
MEDIER
Copenhagen Marathon (2012)
Copenhagen Marathon (2011)
Nike Marathontest 3 (2011)
Copenhagen Halvmarathon (2010)
Nykreditløbet (2010)
Copenhagen Marathon (2010)
Nike Marathontest 1 (2010)
MINI Havneløb (2009)
Änglemark Aftenløb (2009)
Copenhagen Athletics Games (2009)
Adecco Strandparkløb (2009)
LINKS
Generelt
Eliteløbere
Løbeblogs
Organisationer
Løbeklubber - Sjælland
Løbeklubber - Jylland
Løbeklubber - Fyn
Løbeklubber - Bornholm
Løbeklubber - Hele Danmark
© 2008-2012 LOEBESIDEN.DK - UDVIKLET AF REALWEB.DK KONTAKT  OM OS