Alt om løb og løbetræning

Startproblemer

Stil spørgsmål og del viden og erfaringer indenfor løbetræning

Startproblemer

Indlægaf Dytti » fre 09 dec, 2016 12:59

Hejsa alle.
Jeg er ny her på forum, og glæder mig til at suge en masse viden til mig.

Men først vil jeg lige høre om i kan give lidt input til et lille problem.

Lidt baggrund:
Jeg er 56 år, og begyndte at løbe her i juli måned. På det tidspunkt vejede jeg 95 kg, og havde ikke løbet en meter i 25 år - Med mindre der var gratis øl ved baren :D

I dag vejer jeg 83 kg, og løber 3 gange om ugen.
Jeg træner til at kunne løbe et ½ maraton i april/maj måned, og et hel maraton i august/september.

Jeg er ikke begyndt på intervaltræning endnu.
Men jeg løber progressivt 5-7 km 1 dag, og 4 km bakketræning 1 dag, og 1 stille og rolig langtur 1 dag.
Lige nu, er jeg oppe på 12 km på langturen.

De angivne distancer stiger lidt hver uge. Dog tager jeg en uge en gang i mellem, hvor jeg kun løber 3 rolige ture på 5-6 km.

Helbredsmæssigt kan jeg sige, at jeg har Astma, og bruger Flexotide forebyggende morgen og aften.
Jeg har også højt blodtryk, og tager blodtrykregulerende piller for det.

Men nu til mit problem.
De første 2-3 km føles det som om jeg er ved at dø!
- Jeg har ondt i halsen (luftrøret).
- Hjertet hamre derudaf.
- Jeg hiver og flår efter vejret.
Når jeg starter, er det altid i et stille og roligt tempo (7,5 min/km).
Det er først når jeg når op på de 3 km, at alt falder til ro. Derefter løber jeg fuldstændigt normalt og ubesværet.

Jeg syntes at det er frustrerende at starte på den måde hver gang.
Så nu vil jeg høre, om der er nogen der kan give mig lidt tips til at komme over den hurdle.

Al input modtages med kyshånd :lol:
Dytti
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: fre 09 dec, 2016 12:34

Re: Startproblemer

Indlægaf RMKristensen » fre 09 dec, 2016 16:57

Du kunne evt. varme op med en kort cykel tur på 10-15 min hvis tiden tillader det. Du kunne jo altid prøve det , og se om det har nogen effekt.
Mvh. Rasmus
RMKristensen
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: fre 18 nov, 2016 15:53

Re: Startproblemer

Indlægaf Hainer » fre 09 dec, 2016 18:53

]Hej
Først et stort tillykke med at du er kommet igang med at løbe, og med en sundere livstil i det hele taget.
Jeg tror dog at du er på vej til at gøre den samme fejl som de fleste gør når de starter med at løbe, nemlig at gå for hurtigt frem. Det kan ende med at du enten bliver træt af det fordi det er for hårdt. Eller at du får en skade som sætter dig ud af spillet. Din ændring til en sundere livstil skulle jo gerne være vedvarende.
Læs evt. Claus Hechmanns bog “Løb som Eliten” Her er et klip fra et interview han har givet:

Da vores genetik er vidt forskellig, er det også forskelligt, hvor hurtigt vi er klar til at sætte i løb. Nogle kan løbe efter en måneds gang. Andre efter 12 måneders gang.
- Det er vigtigt, at man mærker efter, hvordan man har det på vejrtrækningen og følelsen i kroppen bagefter. På længere sigt bliver grundformen bedre, og så kan man begynde at løbe lidt undervejs, forklarer løbeeksperten.
Et godt mål for, hvornår man er klar til at løbe, er ifølge Claus Hechmann, når man kan løbe sammenhængende en halv time, mens man fører en samtale.
Som udgangspunkt skal man kunne løbe 10 kilometer på under en time. Tager det mere end en time at løbe 10 kilometer, skal man gå fortsat gå-træne en del af vejen.


Held og lykke med træningen

Vh Christian
Hainer
 
Indlæg: 5
Tilmeldt: tirs 24 sep, 2013 13:56

Re: Startproblemer

Indlægaf Dytti » lør 10 dec, 2016 11:22

Tak for svar.
Det med cyklen kunne godt være en god ide. Jeg har en fin mountainbike. Men jeg er bare den store cykel entusiast .
Men jeg har har længe tænkt på at anskaffe mig en motionscykel. Så det kunne da være en indskydelse til at investere i en.

Med hensyn til at overtræne. Så syntes jeg, at jeg er meget opmærksom på at lytte til kroppen, og at jeg er meget opmærksom på ikke at overtræne.
Jeg syntes ikke selv, at jeg er overtrænet. Jeg har ikke ømme ben, og har ikke haft benskader.
Det er snarere omvendt!
Ud over astma og blodtryk problemer, lider jeg også af en del rygskader, og lettere slidgigt i hofter, knæ, og den ene fod.
Det har gjort at jeg går forkert, og som følge deraf har store smerter i det ene ben.

Disse smerter er helt forsvundet, efter at jeg er startet på at løbe, og hele min holdning er blevet meget mere rank.

Men det jeg syntes er underligt, er at jeg har ubehaget i starten af løbeturen Min logik siger mig at jeg burde have alle ubehagssymptomerne i slutningen af løbeturen.

Men jeg vil ikke være den der ignorere gode input, så jeg tror at jeg vil overveje at gå lidt mere roligt frem i min træning.
Og så tror jeg at jeg skal en tur til lægen igen, og have tjekket blodtrykket. For jeg har en snigende fornemmelse af, at en del af problemet ligger der.

Tak for input. Altid rart at høre andres meninger og råd :P
Dytti
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: fre 09 dec, 2016 12:34

Re: Startproblemer

Indlægaf TWN » lør 10 dec, 2016 12:57

Her er et par kommentarer - det er lidt et skud i tågen, da jeg i bund og grund ikke ved hvad der er dit problem.

Jeg har undertiden en følelse af at være en smule stakåndet i starten af en tur i roligt tempo, dog ikke i nær samme grad som det du beskriver. Jeg har en følelse af, at pulsen er væsentligt forhøjet, men et kig på pulsuret viser at pulsen er normal. Det kunne være du kunne blive lidt klogere ved at løbe med pulsmåling.

Når jeg løber med andre, kan jeg konstatere, at folk generelt løber alt for hurtigt i starten af turen, uden at de er klar over det (det ved jeg selvfølgelig ikke om du gør). Man har planlagt ét tempo, men kommer til at løbe 30 sek./km. hurtigere de første 500 m. Først herefter finder man ind i det rigtige tempo. Jeg tror det skyldes at man har friske ben og lav puls, så man oplever ikke hastigheden som høj. Men det giver naturligvis en uhensigtsmæssigt hård påvirkning af den endnu ikke opvarmede krop.

I stedet bør man starte langsommere. 30 til 60 sekunder langsommere pr. km. end det rolige tempo, og så bruge en kilometer til at komme op på turens ønskede tempo. Det tror jeg også mange rigtig seriøse løbere gør, da det slider mindre på den måde.

Du kunne, som andre er inde på prøve at varme 10 minutter op før løb. Hurtig gang eller cykling kan være godt, men på denne årstid kan det tage sin tid at blive varm med disse aktiviteter. Jeg varmer derfor op indendørs. Man behøver ingen redskaber, og opvarmningen bør være skånsom, men på samme tid få pulsen godt op, op på samme niveau som når du løber, og få dig til at svede godt. Derefter et par lette og langsomme styrke/bevægelighedsøvelser såsom knæbøjninger, lunges og sidebøjninger og rotation af overkroppen.

Mange løbere gider ikke at opvarme godt nok. Man kan vælge at se på det som en del af træningen, som, hvis man får pulsen godt op, både forbrænder kalorier og bidrager til bedre form og udholdenhed. Samtidig med at det sænker risikoen for skader.
http://www.endomondo.com/profile/1339028
PR: 5k: 17:39 dec14 | 10k: 36:32 maj15 | 21,1: 1:20:42 sep15 | 42,2: 2:48:29 sep17
Brugeravatar
TWN
 
Indlæg: 501
Tilmeldt: fre 04 nov, 2011 17:31
Geografisk sted: København

Re: Startproblemer

Indlægaf anderss74 » lør 10 dec, 2016 14:36

Tillykke med vægttabet, og at du er kommet igang! :)

Et hurtigt bud fra min side - som flere af de andre har været inde på - tror du løber alt for hurtigt til at starte med. Hvis jeg løber en 5 km. all out løber jeg lige under de 20 minutter pt. altslå 4 min/pr km. på de rolige ture, der tilsvare dine ture, der løber jeg 5:15-5:30, å prøv at sætte tempoet lidt ned. Og ja den første km. kan nogen gange føles lidt hård, når kroppen lige skal igang.

Jeg ville ikke fokusere så meget på at komme i gang med at løbe intervaller, få lagt lidt flere km. ind på dine ture og sørg for ikke at blive skadet. Du kan altid lave lidt "uorganiseret" intervaller ved fartleg, altså spurt mellem to lytepæle, og så roligt løb igen, spurt frem til et lyskryds, næste hjørne der er mange muligheder.

Anders
PR M 3:05. Mål 2015 at komme tilbage til fordums styrke. Senest 3:15: ved Chp. 2014.
anderss74
 
Indlæg: 917
Tilmeldt: søn 22 mar, 2009 00:25

Re: Startproblemer

Indlægaf KennetDanielsen.KD » fre 23 dec, 2016 08:13

Jeg har også tidligere lidt under, at min opstart var lidt "pinefuld".
Derfor valgte jeg altid at starte op i et voldsomt langsomt tempo. Når kroppen er blevet varm og jeg har fået et rytmisk og afslappet åndedræt sætter jeg langsomt farten op.

Jeg har fundet ud af at negativt split er vejen frem for mig. Mine splits er blot større end folk normalt bruger.

Når jeg skal løbe kortdistancer varmer jeg kroppen op først, før jeg går igang. Nogle små hurtige sprints så pulsen kommer lidt op inden gun-time.
KennetDanielsen.KD
 
Indlæg: 31
Tilmeldt: søn 08 nov, 2015 11:39

Re: Startproblemer

Indlægaf Dytti » fre 23 dec, 2016 10:28

Hej Kennet. Tak for svar (selvfølgelig også tak til alle i andre :-) ).
Jeg kan dårligt starte langsommere end jeg gør.
Jeg bor på en lang stejl bakke. Den starter jeg med at gå langsomt op af. Oppe ved toppen starter jeg så mit løb. Det er i tempoet ca. 8,5 min/km.
Først ude ved omkring 2½ - 3 km sætter jeg tempoet op til 5,5 - 6 min/km.

Men efter at have læst de andre svar, og fulgt op på dem med andre løsninger. Har jeg nu lagt min træning om.
Jeg vil ikke sige at jeg er startet forfra ved nul. Men det er tæt på.

I stedet for de lange langsomme ture jeg plejer at løbe (mellem 8 og 12 km, tre gange om ugen), har jeg nu skåret det kraftigt ned.

Så nu løber jeg:
Dag 1: ca. 2½ km skiftevis måltempo og gang.
Dag 2: ca 2 km bakketræning i løb og gang.
Dag 3: ca 4-5 km roligt løb.

Det vil jeg så øge med omkring 10% pr uge.

Og jeg må sige, at det allerede har givet lidt resultat.
Hvor ubehaget før startede efter 200-300 meter løb. Er jeg nu ude på 300 - 400 meter før det starter.
Og jeg syntes også at det forsvinder hurtigere - Men det kan også være noget jeg bilder mig ind :-)

Men ind til videre syntes jeg at det virker. Så jeg fortsætter med det program lidt endnu.

Nu læste jeg så på et tysk løbeforum, at når man har astma. Så er det en god ide at indstille træningen, hvis det bliver for mange minusgrader.
Så min plan er at løbe så længe som muligt udendørs. Derefter vil jeg rykke indendørs, og løbe/cykle et par gange om ugen. Samt svømme et par gange om ugen.
Så skulle jeg stadig være i rimelig form, når vejret bliver bedre.
Dytti
 
Indlæg: 8
Tilmeldt: fre 09 dec, 2016 12:34


Tilbage til Løbetræning

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 5 gæster

[phpBB Debug] PHP Notice: in file /includes/session.php on line 990: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /cache/tpl_prosilver_overall_header.html.php:131)
[phpBB Debug] PHP Notice: in file /includes/session.php on line 990: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /cache/tpl_prosilver_overall_header.html.php:131)
[phpBB Debug] PHP Notice: in file /includes/session.php on line 990: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /cache/tpl_prosilver_overall_header.html.php:131)
VIDEN OM LØB
Begynder guide
Pulstræning
Løbetræning
Løbeteknik
Krop & træning
Kost & ernæring
Maraton guide
ARTIKLER
Forskning
Kost & ernæring
Begivenheder
Styrketræning
Træningsteori
Anmeldelser
Kendte løbere
BEREGNINGER
Løbetider
Nyttige formler
Pulstræning
Kondital & iltoptagelse
Vægttab & tid
BMI - body mass index
Energibalance
Aldersgradueret tider
Energiforbrug ved løb
Fedtprocent
Flere beregninger
FORUM
Løbetræning
Løbehistorier
Begyndere
Orienteringsløb & terrænløb
Motionsløb
Maraton & halvmaraton
Ekstremløb
Kost & ernæring
Løbeudstyr
Skader & geoptræning
Køb & salg
Diverse
MEDIER
Copenhagen Marathon (2012)
Copenhagen Marathon (2011)
Nike Marathontest 3 (2011)
Copenhagen Halvmarathon (2010)
Nykreditløbet (2010)
Copenhagen Marathon (2010)
Nike Marathontest 1 (2010)
MINI Havneløb (2009)
Änglemark Aftenløb (2009)
Copenhagen Athletics Games (2009)
Adecco Strandparkløb (2009)
LINKS
Generelt
Eliteløbere
Løbeblogs
Organisationer
Løbeklubber - Sjælland
Løbeklubber - Jylland
Løbeklubber - Fyn
Løbeklubber - Bornholm
Løbeklubber - Hele Danmark
© 2008-2012 LOEBESIDEN.DK - UDVIKLET AF REALWEB.DK KONTAKT  OM OS