Hej forum!
Jeg har de sidste to træningsdage (tirsdag og torsdag i denne uge) haft ret kraftige smerter i nederste del af venstre læg, nærmere betegnet lidt over anklen, fra midten bag på og udad mod ydersiden (hvis det altså var "nærmere betegnet"...) Fra over det lyserød område, midt på, og ud til det yderste røde område (hvis det overhovedet giver mening) http://www.motion-online.dk/styrketraen ... ermusklen/
Smerten er opstået pludseligt i tirsdags, da jeg skulle løbe VO2-max intervaller på løbebånd, og var der fortsat i går hele vejen, under 14 km. roligt løb på løbebånd. I mandags løb jeg 18km. roligt, uden at mærke noget. Smerten føles ikke som ømhed, men snarere som en stikkende, krampeagtigt smerte, som i dag også er der når jeg går almindeligt rundt - det var det ikke før turen i går.
Jeg følger pt. et marathonprogram her fra siden, på 60-80 km. om ugen, fordelt på 5 dage, og er måske startet lidt for hårdt op efter en december måned med meget sygdom og kun 50 km. træning. I januar har jeg løbet ca. 180 km. og febr. rundede 200. Jeg har ikke mærket noget andet til overbelastning, og de. 150-200km/md. svarer fint til min træningsmængde de sidste år. Ugen op til at smerterne begyndte var en rolig uge, med kun rolige ture på 6-18 km., og jeg har ikke tidligere (hverken i år eller sidste år) haft problemer efter uger med intervaltræning og 25+km. på langturene.
Er der nogen der har en idé om, hvor alvorligt jeg skal tage signalerne? Om det er achillessenen eller bare muskel-problemer? Achillesenen er ikke øm ved tryk på den nederste del - først når man kommer op til noget "reel" muskel, og så især ud mod skinnebenet, altså umiddelbart til venstre for achillessenen.
Alle indputs er velkomne!
PHM


